Adgang til hallen

Nu er der etableret adgangskontrol til vores tennishal.

Det betyder, at medlemmer tilmeldt vinter-spil nu kan benytte brikken, når de skal ind i hallen.

De næste par uger vil der være adgang til hallen både med nøgle og brik. Det anbefales, at du i løbet af denne periode tjekker om din brik fungerer. Hvis den ikke fungerer, så kontakt Lars på kasserer@Haslev-tennisklub.dk og gør opmærksom på problemet.

Har du endnu ikke en brik skal du ligeledes kontakte Lars.

Om ca. 2 uger skiftes låsen i hallen uden yderligere varsel og der vil herefter alene være adgang med brik.

Vintersæson er nu i gang

Vil du spille tennis i perioden fra 1. oktober til 31. marts skal der betales kontingent. Vores system er klar til at modtage kontingent og booking for vintersæsonen 2024/2025

Vi anbefaler, at du inden betaling læser vejledningen til betaling af kontingent

Vores system sender altid en kvittering på mail, når du har betalt (så ingen kvittering = der er ikke betalt)

Vedrørende faste bookinger gælder:

  • Medlemmer kan købe og forny deres faste banetimer 
  • Ved fornyelse af medlemskab får medlemmet automatisk forkøbsret til samme banetime kommende sæson. Fornyes banetimen ikke inden sæsonstart bortfalder forkøbsretten og andre medlemmer får mulighed for at købe banetimen
  • Ønsker flere medlemmer samme tid og ingen har forkøbsret, tildeles tiden ved lodtrækning
  • Fast tid forudsætter, at der er betalt et kontingent for fast tid (junior, senior eller +65)
  • Eventuel ekstra fast tid betales via betalingslink, som sendes på mail fra kasseren
  • Medlemmer kan overlade deres faste banetime en enkelt dato således, at andre medlemmer kan benytte timen
  • Ved permanent aflysning kan medlemmet udelukkende få refunderet en forholdsmæssig del af beløbet, såfremt banetimen afsættes til anden side
  • Tider både – faste og løse – kan aflyses af bestyrelsen i tilfælde af arrangementer, turneringer m.v. Der ydes ikke kompensation for aflyste tider.

 Ønsker du/I at forny tiden fra sidste vintersæson, kan kasseren kontaktes.


Haslev Tennisklubs Tennisskole

Vil du gerne forbedre dit spil?

Så har du mulighed for at komme i vores tennisskole og lære meget mere.

Også i vintersæsonen 2024/2025 er der træning for alle vore medlemmer.

Juniortræning: Torsdag 16.00 - 18.00 & lørdag 10.00 - 12-00

Seniortræning: 

Hold 1: Torsdag 18.00 - 19.30

Hold 2. Torsdag 19.30 - 21.00

Vil du vide mere, så er du u er velkommen til at kontakte træner Rene Lund på tlf. 60 19 51 59


Om Haslev Tennisklub

Her på siden finder du informationer om klubben og dens aktiviteter. 

Du kan også læse vores lille folder om klubben her

Skulle der være spørgsmål eller forhold du ikke finder svar på her på hjemmesiden, er du velkommen til at kontakte formanden, kasserer eller træner, så vil vi forsøge at hjælpe dig med svar.

Kontakt:


Hjertestarter


Målet har været at indsamle 3588 kr. til abonnementet

Målet er nået!


Sponsoraftale med OK

Den nemmeste måde at støtte Haslev tennisklub på, er ved at tanke benzin eller diesel hos OK.

Tennisklubben får nu 10 øre pr. liter benzin eller diesel du hælder på tanken, når du betaler via OK app'en. Du kan læse mere om, hvordan du gør her. Er du i tvivl om noget, så kontakt vores kasserer.

På generalforsamlingen blev der talt om, hvor mange medlemmer der støtter Haslev Tennisklub ad den vej. Af den netop modtagne opgørelse fremgår det, at kun 10 medlemmer støtter os når de tanker benzin eller diesel.



Har du spørgsmål vedrørende

Generel karakter - kontakt klubbens formand på jheramb@gmail.com 

Telefon: 50 76 26 23

Økonomi/betaling - kontakt klubbens kasserer på kasserer@haslev-tennisklub.dk

Venlig hilsen

Bestyrelsen


Haslev Tennisklub. CVR.NR.: 28565836

Bank: Danske Bank reg.nr.: 1551 konto:  16749605

Adresse: Themstrupvej 13, 4690 Haslev

Telefon: +45 50 76 26 23


Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram